Læste et interessant og tankevækkende indlæg en en australsk sygeplejeske havde lavet ved navn Bronnie Ware. Hun mødte dagligt kræftramte patienter der lå på dødsgangen, og hun spurgte dem om ” Hvad man fortryder aller mest i sit liv, når man ligger på dødsgangen?” og efter en omfattende undersøgelse blev svarene følgende:
5. Pladsen: Man fortryder at man ikke har tilladt sig selv at være lykkelig, og mange indser det først i slutningen af livet, at lykke er et valg.
4. Pladsen: Mange fortryder at man ikke holdte kontakten ved lige med sine venner. De døende indså ikke før i ugerne op til at de skulle dø hvor vigtige de var, og på det tidspunkt var det for sent at finde ud af hvor de befandt sig rundt omkring i verdenen. Mange af de døende var blevet så optaget af deres eget liv, at deres venskaber faldt ud i sandet. Der var mange der virkelig fortrød, at de ikke havde givet deres venskab den tid og anstrengelse som det krævede. Alle savner deres venner når de skal dø.
3.Pladsen: At man ikke har haft mod til at virkelig at udtrykke sine følelser og tanker. Mange undertrykte sine følelser for at holde sig gode venner med andre. Resultatet blev derved at de så sig tilfredse med en medioker existens og det medførte at de aldrig udviklede sig til hvad de virkelig havde kunne blive. Mange udviklede sygedomme pga. denne bitterhed og frustration det gav.
2.Pladsen: Man fortryder at man arbejde for meget og for hårdt. Specielt mændene i undersøgelsen svarede på denne måde..
OG DET MENNESKER FORTRYDER ALLERMEST
1.Pladsen: At man ikke turde leve sit liv som man selv egentlig ville, men levede som andre menneskers forventninger var til en.
Undskyld, men burde det ikke være standard at man lære dette i skolerne fra starten af? Burde forsikringsselskaber og ligestillingsministeren ikke have det som en standardtekst på deres hjemmesider? Papirer der siger at ” I vil fortryde det når i ligger for døden” Husk at tilbring masser af tid sammen med jeres børn! Burde ikke alle chefer vide at de har ansatte som egentlig drømmer om noget helt andet?! Og hvorfor vil man ikke hænge ud med sine venner? Det her er vel et STORT incitament om at der skal laves flere huller i hverdagen? men det aller værste er at vi ikke tillader os selv at være lykkelige, og at vi er bange for at blive uvenner med folk, hvis vi gør hvad vi virkelig vil, og at vi lever efter andres forventninger…Hvorfor??? For at blive elskede og værdsat? På trods af at vi er elsket for noget som vi i virkeligheden ikke er, eller ønsker at være? Elsket for at være nogle fantastiske skuepillere i vores eget liv?
Nej fandme nej, nu skal det ikke blive alt for sørgeligt! De fleste af os har jo en helvedes masse tid tilbage hvis vi er heldige, og jeg har midlet imod alle disse punkter der er beskrevet!
Fuck`em all.
Det er hvad jeg tænker. Når jeg tvivler en smule på mig selv og mine livsvalg, eller når folk har meninger omkring mit liv og min personlighed. Når jeg er bange for hvad “Folk nu tænker om mig..”
Fuck`em all.
Dette indlæg var så tankevækkende, og bekræftede bare min livsfilosofi endnu engang, og jeg håber at i alle vil gøre det samme, og bringe budskabet videre!
